Jeg er en dansk kvinde med international baggrund, da jeg har boet mere end 25 år i udlandet.
Jeg er opvokset i Danmark – i Thy, hvor vinden blæser stærkt fra vest, og træerne er bøjet af stormenes styrke.
Jeg har haft en harmonisk opvækst og en base i livet, der tidligt gjorde mig klar til at rejse ud i verden og skabe mit voksenliv, hvor alt var afhængigt af mit eget drive og min beslutsomhed.
Efter mine ungdomsår i Thy bosatte jeg mig 15 år i Paris.
Fulgt af nu over 10 år i Mellem Østen – Dubai.
Thy, Paris & Dubai har bragt værdi til min personlige udvikling.
Gjort mig til det mennesker jeg er.
Min professionelle karriere er baseret på luksus retail.
Samtidig har jeg altid givet kunst prioritet i mit liv.
Min passion for kunst er vigtig og givende.
Jeg udtrykker min egen kunst gennem fotografi og maleri.
Mine fotos er ganske enkelt taget med min Iphone.
Naturen i Thy er en evig inspirationskilde for mig, og som gennem mine år i udlandet, har fået en endnu større personlig betydning. Natur skal man aldrig tage for givet – den giver mig disse vidunderlige oplevelser i sin vekslen mellem lys og skygge.
Jeg arbejder mest i sort & hvidt, da jeg ser kontrasterne som kraftfulde og poetiske.
Lys og skygge tiltrækker mit øje.
Jeg føler, dette er mig.
Jeg udtrykker mig gennem et reelt øjeblik, der er uhåndgribeligt.
Øjeblikket forsvinder i det sekund, det er set; men kan leve længe i vores sind.
Jeg fanger et øjeblik:
Øjet ser – hjertet føler – næsen fanger en duft – huden mærker – i hjernen fødes en tanke.
Jeg er i nuet.