Giulia Mangione (IT)

Foredragsholder

Fotojournalist Giulia Mangione har fotograferet os. Danskerne. Med sit bogprojekt Halfway Mountain har hun skabt et visuelt essay af os, vores natur, vores adfærd, vores kuriositeter, vores besynderlighed og vores frigjorthed.

Giulia Mangione er født i 1987 i Firenze i Italien og er pt bosiddende i Bergen i Norge. Hun er uddannet fotojournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, og hun har en Master i amerikansk litteratur og kultur fra Goldsmiths Universitet i London.

Hendes arbejde har for nyligt været udstillet på ICP (International Center for Photography) i New York, Musée de l‘Élysée i Lausanne i Schweiz og på Foto-forum i Bolzano i Italien. Halfway Mounain var shortlisted til Prix du Livre på Les Rencontres d’Arles.

Giulia Mangione holder både foredrag og udstiller på KANT Festival 2020.