Lise Otte og Kim Harding

Lise Otte og Kim Harding

Udstillere

Storm på KANT Festival 2022

Vi er to fotografer, som gennem de sidste tre år har arbejdet på et fælles projekt i form af en serie af dramatiske bølgebilleder fra Thy.

Vi synes, at fotografiet som medie virkelig kommer til sin ret her. Med det blotte øje kan man umuligt nå at opfange den rigdom af detaljer, som gemmer sig i vandmasserne. Men med hjælp fra en lang linse og en kort lukkertid får man lejlighed til at studere et kunstværk på nærmere hold.

At fotografere bølger er essensen af at fastfryse et øjeblik. På et splitsekund falder bølgen sammen og er væk for altid. Måske er der opstået en spændende figur eller et monster. Ikke to bølger er ens.

Der er selvfølgelig et niveau af tilfældighed indbygget i opgaven, for man er aldrig helt herre over et photo shoot på stranden i stormvejr. Vinden griber fat i linsen, en frisk bølge skyller ind over støvlekanten, sandet fyger op i ansigtet og kameraet bliver smurt ind i skum.

Klik på linket for flere detaljer om fotograferne og udstillingen:
 2022 KANT Festival Lise Otte og Kim Harding

© Lise Otte og Kim Harding