Denat Lahi (Sverige)

Foredrag

Historiefortæller

Denat Lahi fortæller historier – historier om, hvordan hans billeder bliver til. Denat arbejder på langsigtede projekter, der skaber unikke billeder, som viser hans kunstneriske evner og kreative sans.

 

Bag kulisserne

Denats foredrag er bygget op omkring, hvad der foregår bag kulisserne. Alt det sjove – og udfordringerne. Og hvordan teknologiske fremskridt inden for wildlife-fotografering gør det muligt at fotografere meget sjældne og sky pattedyr som los og mår.

 

At skabe interesse for naturen

Denat ønsker at skabe interesse for naturen og det fantastiske dyreliv i Sverige. Ved at vise dyrenes adfærd og fange følsomme øjeblikke i deres liv, skaber han forståelse for, at dyr også har følelser. Denat er 18 år, og selvom han kun har fotograferet i 3 år, er han allerede en garvet naturfotograf med pletskud på memorykortet. Denat holder forelæsninger i Skåne, og han er ophavsmand til et netværk for unge svenske naturfotografer, “Sveriges Unga Naturfotografer”. https://unganaturfotografer.se/