Lars Dyrendom
Lars Dyrendom

Lars Dyrendom (Sverige/Danmark)

Udstilling i Hyglig, Storegade 10B

Et tilbagevendende tema
Lars Dyrendom arbejder i sin kunstneriske praksis med fotografiske arkiver og samlinger, hvor et tilbagevendende tema er, hvordan vi oplever og handler i relation til vores omgivende landskaber og miljøer.

Isbjerg
Fotografier af grønlandske isbjerge er fra Det Kongelige Bibliotekets arkiver. Fotografierne bliver trykt på stof, og derefter placeret og fotograferet forskellige steder rundt omkring i Danmark. Disse steder repræsenterer en symbiotisk proces af forandring, da begge landskaber forsvinder i takt med klimaforandringerne.

Udstillinger og publikationer
Lars Dyrendom er født i Thisted men bor nu i Göteborg. Han har en master i fotografi fra Göteborgs Universitet. Han har bl.a. udstillet på Kunsthald Nord i Danmark, Verksmiðjan á Hjalteyri i Island og Galleri Duerr i Stockholm, og var i 2024 en del af Circulation(s) Festival i Paris. I løbet af de seneste ti år har han udgivet et større antal bøger, zines og publikationer.

I samarbejde med Nuance Skilte