Carsten Ingemann

Carsten Ingemann

Udstilling på Det Gamle Rådhus, Store Torv 4

Kunstfotograf

Carsten Ingemann er freelance- og kunstfotograf. Har har arbejdet med flere fotografiske projekter, blandt andet “Edge of darkness.”

 

“Edge of darkness”

Carsten Ingemanns kunstneriske arbejde kredser tematisk om mørke og den sindstilstand, vi kommer i. I projektet “Edge of darkness” inviterer Ingemann os med på en rejse til civilisationens kant – hvor vores regelmæssige opfattelse af verden ophører, og hvor vi må give efter for det ukendte, urolige og potentielt farlige. Ved at bruge ekstremt lange eksponeringer afslører billederne det, der ikke kan ses med det blotte øje. Fotografierne tilbyder beskueren et unikt glimt ind i en alternativ dimension, etableret af nattens ro og stilhed – ind i en verden af både fred og angst, hvor nattens skjulte væsner kan lure under den uendelige stjernehimmel.

 

Aktiv fotografisk karriere

Carsten Ingemann har en fortid som fotojournalist. Han har udgivet flere bøger – alene og i samarbejde med andre. Han har vundet utallige priser for sit omfattende arbejde, og har haft udstillinger i både ind- og udland. Han har i en årrække været formand for Cavling komiteen.