Leo V Odgaard

Leo V. Odgaard (Danmark)

Udstilling på Det Gamle Rådhus, Store Torv 4

Vind – en tilstand af bevægelse

Kan man fotografere vinden på måder, der gengiver den “bedre”? Leo V. Odgaard arbejder med dette tema, efter at han er flyttet til Thy – midt på vindens hjemmebane. Leo arbejder med ICM (Intentionel Camera Movement). En teknik, der giver Leo stor tilfredsstillelse, da den på en måde kan siges at give adgang til noget, der ellers er lidt gemt for os. Den kan så at sige fryse mange øjeblikke i ét og vise, hvordan naturen altid er i en tilstand af bevægelse: vinden, vegetationen, fuglelivet, lyset og mørket, der kommer og går, og alt det andet, som ikke altid kan opfanges med det blotte øje.

 

At hente inspiration fra andre fotografer og gøre det til sit eget

Det var et besøg på KANT Festival, hvor Leo så et foredrag med finske Kajsa Sirén og ICM, der blev starten på at skabe billeder i bevægelse. Leo skildrer nu naturens gang i det danske landskab i og omkring Bulbjerg og Vejlerne.

 

At samarbejde med andre kunstnere

Leo har indgået et samarbejde med sin søn, der bl.a. er forfatter. Sammen har de erfaret, at oplevelsen af de nogle gange ret abstrakte fotografier med fordel kan suppleres med præcise beskrivelser. Derfor følges Leos udstillede fotografier af en række korte tekster, forfattet i samarbejde med hans søn.