
PhotoNatura udvikler naturfotografiets udtryksmuligheder
PhotoNatura er en sammenslutning af naturfotografer fra det sydlige Sverige. PhotoNatura arbejder på at udvikle et sundt billedetisk naturfotografi. Billederne er ofte grænseoverskridende og ofte med den ene fod i et rent kunstnerisk udtryk. Nye tanker og ideer skabes i et kreativt miljø, hvor medlemmerne stimuleres til at udvikle deres fotografi.
Det ærlige naturfotografi
PhotoNatura har en høj billedetisk politik og arbejder for at sikre ærlighed og transparens i den naturfotografiske proces. Moralsk ærlighed gavner både fotografer, offentligheden og naturen. For medlemmerne er den en selvfølgelighed at tage hensyn til den natur, de fotograferer.
Indvalg via arbejdsprøve
PhotoNatura blev dannet i 1988. I dag består PhotoNatura af ca. 40 af Sveriges dygtigste naturfotografer. Profesionelle, semiprofs og amatører arbejder på at udveksle ideer og erfaringer. PhotoNatura stiller høje krav til medlemmernes dygtighed, og man kan kun blive medlem gennem indvalg. Indvalg sker ved godkendelse af en arbejdsprøve på 100 billeder.
PhotoNatura gæster KANT Festival med et udvalg af medlemmerne, der udstiller billeder under temaet: PhotoNatura udvikler naturfotografiets udtryksmuligheder. Du kan læse om de enkelte udstillende fotografer og deres billeder ved at scanne QR koden ved billederne i udstillingen.